Terapiformer jeg bruger, og hvordan de kan hjælpe netop dig
Kognitiv terapi
Det falder mig naturligt at være lyttende, empatisk og løsningsfokuseret. At tale om trivsel og stress berører jeg naturligt, hvis det er det, der er tale om. Mange mennesker kan i kortere eller længere perioder af livet blive berørt af netop dette. Ofte skyldes det noget udefrakommende, som har påvirket mennesket til at komme i den tilstand, det befinder sig i. Kunsten for mig er at være behjælpelig med at ændre den negative tankegang ved at flytte fokus gennem et selvunderstøttende, kreativt og fokuseret tankemønster, som netop kan gavne dig/jer. Eksempelvis angst for at gå til eksamen eller socialangst. Vi vil arbejde med en forståelse af angsten både kropsligt og mentalt, og vi vil finde konkrete værktøjer, som du kan anvende i arbejdet med angsten.
Traumeterapi
Traumer opstår ved meget chokerende og meningsløse begivenheder, og de lagrer sig i vores krop. De kan sætte sig fast i kroppen og få stor betydning for vores måde at være i verden på. Traumatiske begivenheder fra fortiden får ofte et liv i nutiden. Vores traumehukommelse kan forklæde sig som nutiden, hvilket medfører, at det kan være svært at skelne nutid fra tiden før den traumatiske begivenhed, og man kan føle sig fastlåst. Jeg vil hjælpe dig med at genetablere en samlende fornemmelse, og dermed en følelse af et samlet dig, ved hjælp af både forskellige terapeutiske retninger men også ved hjælp af selve kroppen. Kroppen husker alle traumer – tænk på hvordan dine tanker eller sanser kan genkalde sig en følelse, når du sanser noget, der ligner… f.eks. hvor du engang mærkede angsten ”banke på”, da du blev bange.
Systemisk terapi
Fokus på relationen mellem mennesker. Man kan sige, at et problem ikke skyldes noget forkert i det enkelte menneske, men det er noget, som opstår i relationer og i det system, som mennesket er den del af. Et par eksempler på dette kunne være den familie, som du/I er en del af, eller det kunne være den klasse, som du eller dit barn går i, eller den arbejdsplads, som du arbejder på. Det vil sige, at problemer forstås og behandles systemisk, og dermed ikke tilhører dig som person, men de opstår og vedligeholdes i sociale samspil. Netop derfor må de behandles gennem fokus på de relevante systemer samt af evt. inddragelse af de større systemer omkring dig/jer.
Narrativ terapi
Nogle problemer kan føles at smelte sammen med ens egen identitet. Du/I kan således tænke, at du/I selv er problemet. Narrativ terapi udfordrer denne logik og søger at udvikle fortællinger om mennesket, hvor de ikke er problemet, men i stedet hvor du/I kan stille jer i en relation til problemet og få mulighed for at forholde dig/jer til problemet og dets effekter i jeres liv.
Livet får mening gennem dine/jeres fortællinger, som vi sammen vil gå på opdagelse i. Vi vil kigge på håb og drømme, som ønsker at træde i forgrunden, men som du/I mangler handleværktøjer for at kunne finde frem.
Vi arbejder med, at livet får mening gennem det, som vi kalder 'eksternalisering'. Eksternalisering er, hvor vi giver problemet en stemme, og dermed kan betragte problemet adskilt fra dig/jer. Eksempelvis kunne vi arbejde med, hvad angsten eller en navngiven sygdom prøver at fortælle…
Narrativ terapi kan også anvendes til at blive klogere på menneskets indre liv og bekymringer. Et eksempel kunne være, at en forælder kun har dårlige fortællinger/narrativer om sit forældreskab. De fylder alt. Jeg vil hjælpe med at få øje på andre fortællinger som ikke er så problemmættet. Disse nye tynde fortællinger hjælper jeg med til, at du kan gøre mere fyldige, således de problemmættede fortællinger ikke får lov til at tage al pladsen i din selvforståelse.